Presse

Presse2019-10-31T13:14:06+00:00

PRESSEMEDDELELSE                                                                   

Gråsten, 30. oktober 2019
Spændende nyt i televerdenen:

M Mobility A/S indgår samarbejde med branchens solide aktører: ipnordic A/S og Enreach

Med ipnordic i spidsen har Enreach, det hurtigt voksende europæiske teleselskab, styrket sin position på det danske IT- og telekommunikationsmarked ved erhvervelse af danske M Mobility A/S, der siden 2010 har leveret totalløsninger til mindre -og mellemstore danske virksomheder.

Styrket position på det danske marked
Med nyerhvervelsen af M Mobility, vil Enreach – supporteret af den europæiske kapitalfond Waterland – styrke sin position på det danske marked for kommunikationsløsninger til erhvervslivet. M Mobility er den anden danske televirksomhed, Enreach har erhvervet i år, og fremadrettet skal de arbejdet tæt sammen med den succesrige virksomhed ipnordic, der blev en del af det europæiske telefællesskab i starten af 2019.

CEO hos ipnordic, Charles Ginnerskov, fortæller ”Vi har store ambitioner for samarbejdet med
M Mobility. Det vil styrke vores position på det danske erhvervsmarked, og sammen sikrer vi fortsat fokus på et serviceniveau i topklasse, ligesom vi kan tilbyde en endnu bredere produktpalette. Enreach er ved at samle de bedste fra alle kanter i Europa, og opkøbet af M Mobility supplerer ipnordic’s strategi for vækst og tilpasning i et marked i konstant bevægelse.  

Vi bygger vores forretning på god, solid kundeservice med hurtig og personlig kontakt, agil udvikling af kundernes løsninger og ikke mindst tryghed og loyalitet. For os er det uden betydning, om man er en lille eller stor spiller på telemarkedet – blot vi alle kan nikke ja til disse værdier ved lederbordet. Vi glæder os meget over vores nye samarbejdspartner – og vi håber der kommer flere til fremadrettet”.

Hos Enreach skaber nyerhvervelsen også begejstring. Stijn Nijhuis, CEO hos Enreach udtaler: “At få
M Mobility med i vores selskab, er et perfekt eksempel på vores ”buy and build” strategi, og det giver nye muligheder for gruppen. Erhvervelsen vil udvide vores tilstedeværelse i Danmark og skabe nye vækstmuligheder, når M Mobility’s kunder får adgang til forbedrede løsninger i ipnordic’s produktportefølje. Begge selskaber har stor fokus på kundeservice – så der er virkelig lagt i ovnen
til et godt samarbejde. Vi er glade for at byde M Mobility velkommen til vores gruppe”.

 
Forsat en ”one-stop-shop”
M Mobility fungerer som en “one-stop-shop” udbyder, der tilbyder skræddersyede løsninger med en fast kontaktperson samt én samlet faktura – et simpelt og kundevenligt koncept, der resulterer i fleksibilitet samt et højt serviceniveau.

M Mobility beholder sit navn og lokation i København, og Søren Mathiesen Hass, grundlægger og nuværende CEO, forsætter uændret i M Mobility i et tæt samarbejde med ipnordic og det internationale lederteam. Han fortæller:

”Vi er glade for at blive en del af Enreach og få mulighed for at bidrage til gruppens mission om at tilbyde virksomheder markedets bedste telefoniløsninger.

M Mobility er en one-stop-shop, og vi arbejder dedikeret med at levere samlede, professionelle kommunikationsløsninger til erhvervslivet. Som del af Enreach vil vi kunne tilbyde vores kunder et endnu bredere udvalg af produkter, og i tæt samarbejde med ipnordic har vi rigtig gode forudsætninger for at vækste endnu mere på det danske marked.”

 

For mere information, kontakt Charles Ginnerskov, CEO hos ipnordic, på 89 10 12 02 eller info@ipnordic.dk

 


 

M Mobility A/S
M Mobility er et dansk teleselskab, der blev stiftet i 2010 af CEO Søren Mathiesen Hass. M Mobility A/S tilbyder telefoniløsninger til det danske erhvervsliv, med fokus på service. M Mobility’s koncept er enkelt; én aftale og én faktura for kundens samlede løsning, samt et højt serviceniveau med en fast kontaktperson.

For mere information om M Mobility A/S, se venligst m-mobility.dk


ipnordic A/S
Det danske teleselskab, ipnordic A/S, sælger fastnet- og mobiltelefoni samt omstilling og internet til det danske erhvervsliv. ipnordic er en hurtigt voksende organisation, som blev grundlagt i 2011 og nu tæller 80+ medarbejdere, der leverer førsteklasses, skræddersyede kommunikationsløsninger. ipnordic lever af glade kunder, og virksomheden tilbyder et unikt servicekoncept; ingen kontraktlige bindinger og svar på alle opkald inden 15 sekunder.

For mere information, se venligst ipnordic.dk

 

Enreach
Enreach er et holdingselskab for en række brands, såsom Voiceworks, ipnordic, Swyx, Network Telecom og Centile, der alle bidrager til intelligente, integrerede IT- og kommunikationsløsninger, som sikrer optimal kommunikation og arbejdsprocesser på tværs af organisationer. Enreach’s primære markeder er – udover i Danmark – også i Tyskland, Holland, Frankrig og England. Organisationen har aktiviteter i 25 lande og beskæftiger mere end 750 medarbejdere.

For mere information om Enreach, se venligst enreach.com